Kommuner bruger ikke Tilfredshedsportal

Mange kommuner ved ikke, om borgerne er tilfredse med ældrepleje, skoler og dagtilbud. De fleste kommuner har nemlig droppet den fælles tilfredshedsportal, som ellers skulle udvikle kvaliteten i kommunerne, skriver Ugebrevet A4.

Tilfredshedsportalen blev skabt i 2012 af KL sammen med en række ministerier. Tanken var, at kommunerne skulle bruge ens spørgeskemaer til at måle borgernes tilfredshed. Men i dag bruger færre end hver fjerde kommune det fælles værktøj til at måle tilfredsheden med hjemmepleje og skoler. Hver tredje bruger det på dagtilbudsområdet, mens kun 10-14 kommuner bruger Tilfredshedsportalen inden for genoptræning, SFO og plejeboliger.

Den begrænsede begejstring for portalen, undrer flere interesseorganisationer. Danske Seniorer mener, det er vigtigt at have fokus på ældres tilfredshed.

- Vi er interesseret i at følge, om tilfredsheden rykker sig. Der er en generel dalende tilfredshed i takt med, at besparelserne bliver gennemført – og det er bestemt ikke personalets skyld, siger landsformand Jørgen Fischer til Ugebrevet A4.

Savner overblik
Forældreorganisationen FOLA efterspørger et overblik over kvaliteten af de kommunale dagtilbud.

- Jeg savner et overblik over kommunernes tilbud. Hvordan er normeringen? Hvordan er tilfredsheden? Det er vigtigt, at forældre har en masse info om den kommune, de overvejer at flytte til. Ellers kan det være en jungle, siger Dorthe Boe Danbjørg.

Gladsaxe Kommune er en af de kommuner, der benytter tilfredshedsportalen. I år måler kommunen endnu engang forældrenes tilfredshed på dagtilbudsområdet. De seneste gange har de enkelte dagtilbud nøje kigget på forældrenes svar. Hvis noget undrer, tager institutionerne det op med forældrebestyrelserne, og der bliver lagt en handleplan.

- Medarbejderne og forældrene har været glade for tilfredshedsundersøgelsen, lyder konklusionen fra Ditte Iversen, souschef i Dagtilbud og Sundhed, Gladsaxe Kommune.

Blandede erfaringer
Der er dog blandede erfaringer med Tilfredshedsportalen, fortæller ph.d. Pernille Skovbo Rasmussen fra KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. Hun var ankerkvinde på KORA's undersøgelse i 2014 om portalen. Nogle kommuner oplever, at det er for bøvlet at gennemføre undersøgelserne.

- Hvis ikke tilfredshedsundersøgelser bliver efterspurgt på det øverste ledelsesniveau, og hvis kommunen føler, at den har en god føling og tæt kontakt til borgerne, er der nogle kommuner, som ikke ser det store behov for undersøgelserne, siger Pernille Skovbo Rasmussen.

Vejen Kommune har brugt tilfredshedsværktøjet et par gange, men direktør for Dagtilbud og Skole Michael Maaløe så hellere, at man brugte krudtet andre steder fremover.

- Man kan lave indsatser i alt mellem himmel og jord. Politikerne vælger de områder, vi måler efter. Tilfredshed er en svær størrelse at have med at gøre. Hvis vi ligger højt, kan vi ikke sige hvorfor. Og hvis vi ligger lavt, kan vi ikke se, hvad vi skal gøre bedre, siger han til Ugebrevet A4.